Birgitte Bruun Thurø 5700 Svendborg Telefon +45 2114 3034
|
![]() Megin nr. 100 i Gilleleje |
![]() Megin jollerne var grå med lys gran |
![]() |
![]() På vej hjem ad Ribe Å. |
![]() Ribe Å. Store Kobro ved Ribeholmene i Ribe Å. |
![]() Megin jollen i Vadehavet Knudedybet ved ebbetid. |
![]() Megin jollen ankrer op ved Fanø Langsand ved ebbetid. |
![]() Vi byggede 250 joller i Espergærde. Her nr. 200 |
![]() Vi sejlede rundt om Ringøen og Elleore |
![]() Der var både grønne, røde og hvide joller |
![]() Megin stævne ud for Musæet i Roskilde |
![]() Fænø Rundt med start ud for Skærbæk |
![]() Musæet i Roskilde fik 2 Megin joller |
![]() Megin stævne ved Karrebæksminde og Gavnø |
![]() De er med indbyggede lufttanke og blyballast |
![]() I dag bliver de apteret med rødt lærketræ |
![]() Med CE Certifikat og evt. sænkekøl |
![]() Kongebrogården købte 6 hvide Megin joller |
![]() Megin jolle "rullet" op på stranden i Espergærde |
![]() Megin fortøjet til pæl på fri strand |
![]() |
![]() Megin stævne på Strynø |
![]() I hårdt vejr |
![]() Brejning Efterskole - søsætning og bådedåb |
![]() Brejnings 5 Megin joller ved Lillebælt |
![]() Megin er en god ro-jolle |
![]() Megin stævne på Thurø ved Grasten |
![]() Borgheim Skole i Norge - 6 grønne joller |
![]() På Svendborgsund ud for Grasten |
MEGIN NYT
.
Søsætning i Espergærde
Megin blandt smakker
I Espergærde sejler Meginjoller og Smakkejoller sammen og på lige fod. Og Meginjollerne er med til Smakkejollernes traditionsrige stævner.
Ved Pokalsejladsen i Hornbæk i sommer tildelte Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Meginjollen "Sorte Sara" fra Espergærde Smakkejollernes vandrepræmie; Carl Collatz Pokalen. Pokalen gives til den båd og besætning der har gjort en særlig indsats for at bevare og støtte interessen for sprydstagsjollerne. I år gik den for første gang til en Meginjolle. Bo Fischer og Villy Dalsgaard havde tilpasset deres hvide Meginjolle til Smakkemiljøet i Espergærde ved simpelthen at male den sort både ude og inde, tjæret træværket og sat topsejl på.
Da Meginjollen ikke er så dyr og nærmest vedligeholdelsesfri tiltrækker den nye sejlere og giver frisk blod til Smakkejollerne.
"Sorte Sara" i Hornbæk med "Frem" og "August" fra Espergærde
"Sorte Sara" på kryds i let luft under Pokalsejladsen
Meginjollen "Sorte Sara" fører an
Meginjollerne runder Kronborg. Erland Holmstrøm, Sverige.
En lille historie om Megin på Mariager Fjord.
Kære Peer Bruun, jeg har lyst til at skrive til dig, fordi jeg er så glad for min Megin 444. Den mere end lever op til mine forventninger. Nu har jeg sejlet i den 13 gange i foråret i alt slags vejr og er ved at være hjemme i den. Jeg oplever den levende, ivrig og meget velsejlende. I går krydsede jeg ud mod øst i Mariager fjord i frisk vind, og den tar nogle gode krydsben, driver ikke nævneværdigt af og går så fint over bølgerne, at det er en fryd. Jeg sidder og hygger mig i bunden, går helt inder under land med de nyudsprungne bøgeskovbryn, hvor der pludselig bliver læ og fuglesangen overtar hele rummet. Vender ud mod den åbne fjord og vinden og farten. Folk sidder i deres motorbåde og kigger forundret og bruger en masse dyr benzin, mens de ruller og støjer og bare skal holde på et rat - de sku bare vide. I dag havde jeg en stille venlig tur med 2½ årig lille pige og hende far. Den lille nød det så meget, at hun faldt i søvn på dørken. Jeg bor jo så heldigt, at jeg, når jeg har et par timer mellem nogle møder, kan rulle båden fra huset ned den lille havns slæbested og være ud på 15- 20 min. og få en dejlig tur. Så efter en del års sejlerpause, er jeg helt tændt igen. Og tænker lidt over så få, der her på fjorden har opdaget muligheden i at ha` en lille båd og dermed få en "stor" fjord lige tæt ved. De store både er jo ude, inden de er startet og skal jo sejle langt, når de har koste så mange hundredetusinder. Jeg glæder mig dog osse til at køre op til Limfjorden og udforske dens vand og blæst og lys. Jollen er ganske uproblematisk at ta´ af og på traileren. Og det er godt nok, jeg tænker også nogle år frem, når jeg ikke er 58 mer og stadig gerne vil afsted. For øvrigt er den jo også lige til at gå til kysten i og gå i land fra, det passer mig godt, da det gir ekstra mange muligheder. Nå, jeg fik bare lyst til at sende dig dette brev. Du ved selvfølgelig, hvor fin en båd det er, det må være dejligt at ha tegnet de linier og proportioner. Og jeg oplever dens sejlføring som virkelig god og bestemt ikke for lille. Når det blæser 10 - 12 m/sek, så er der fart over feltet. Jeg er glad for at jeg nåede at få en jolle bygget hos Steffen. Det er virkelig pænt lavet. (Jeg er meget tilfreds med hempitox og trebit behandlingen! Det var let og lige til, og jeg vil heller sejle end slibe!) Gid der blir bygget mange joller frem over, den fortjener det, jeg håber der bliver fundet et værft. Lige nu sejler der en flipperjolle forbi udenfor på fjorden med to drenge (er det ikke også din tegning?) Du ønskes alt godt i fremtiden og god pinse og tak for din medvirken til mine dejlige timer.
Venlig hilsen
Paul Chr. Arnbak
15-05-2005
Nye både til Sverige og Norge
I år 2006 leverede vi to sorte Meginskrog til Karlskrona i Sverige. De blev færdigbygget på bådebyggeriet derovre, på samme måde som smakkejollen "Sorte Sara" i Espergærde, med sort tjæret træværk, som de gamle joller.
I år sendte vi 8 hvide Meginjoller op til Bærum Kommune i Norge. De blev leveret færdig apteret, med fint lærketræ, og helt sejlklare fra Jens Lauritzen og Hanne Risvangs værksted i Skårup. De blev fragtet til Norge på to store lukkede vogne. Bådene skal bruges som skolebåde på sejlskolen "Sjøholmen" i Oslofjorden, hvor man før havde Askeladden joller, men nu fik 8 nye danske Meginjoller, i familie med vikingernes skibe.
Der er i dag bygget i alt 485 Meginjoller.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Vikingeskibet "Havhingsten" fra Glendalough på vej fra Roskilde til Dublin med 60 mand ombord
Megin jollen er inspireret af vikingeskibene.
Her sejler den norske "Saga Siglar" på vej jorden rundt.